Gå til hovedindhold

Om skolen

På Lystrup Skole vil du opleve, at vi er sammen om dit barns læring, trivsel og udvikling.

Indhold

    Nysgerrighed – viden – glæde er værdier, som skal understøtte en varieret skole- og fritidshverdag på vores skole. Vores veluddannede lærere, pædagoger samt andre voksne skaber et godt læringsmiljø for dit barn. Skolens børn og unge, forældre og medarbejdere indgår sammen i et forpligtende og anerkendende fællesskab, som alle kan være del af og bidrage til. 

    På vores skole styrker vi dit barns nysgerrighed, så dit barn får lyst til at tilegne sig viden og oplever glæde ved nyvundne kompetencer. Vi understøtter børnene og de unges læring, så de får tillid og tro på egne evner og muligheder. 

    Undervisningen på Lystrup Skole veksler mellem klasseundervisning, fortælling, dialog og projektarbejdsform. Dit barn kan eksperimentere, undersøge og bruge sin viden i praksis, når vi baserer undervisningen på kreativitet, oplevelser og fordybelse. Læs mere om hvordan vi underviser.

    Hvor finder du os?

    Vi befinder os centralt i Lystrup by omgivet af stisystemer, som gør det nemt og sikkert for dit barn at færdes til og fra skole. Skolen ligger på et stort grønt område med sportsplads og gode legepladser tæt på. 

    Vores fysiske rammer

    På vores skole er der plads til, at dit barn kan udfolde sig. Vi har vores egen svømmehal og gymnastiksal. Skolen fordeler sig på fem huse, hvor eleverne har mulighed for at mødes på tværs af klasser og årgange i de tilknyttede fællesrum. Husene er forbundet med atriumgården i centrum, hvor dit barn blandt andet kan prøve kræfter med parkour. 

    Både SFO'en og klubben findes i skolens lokaler. 

    Se vores film om Lystrup Skole

    Social udvikling og trivsel

    Faglig udvikling

    Samarbejde mellem skole og hjem

    Forsikringer og erstatningsansvar 

    I nedenstående dokument kan du læses om forsikringer og erstatningsansvar på Lystrup Skole.

    Sidst opdateret: 23. marts 2023